Forberedelse

Forberedelsen
17. august 2007 - Århus
26. august 2007 - Odense
20. september 2007 - København
29. september 2007 - København



Forberedelsen
De 12 måneder fra aftale til afrejse
En rigtig drengedrøm er vel det der bedst betegner startskuddet til vores ord og senere dåd i forhold til ”sejladsen”. Egentlig har den rødder tilbage i slutningen af firserne hvor en bog af Troels Kløvedal for alvor satte gang i drømmen hos Rasmus. Denne drøm blev så luftet for Kasper en varm sommerdag i 2007 hvor de to drenge sad med fødderne dinglende ud over kajen ved Amaliehaven og kiggede over på Operaen med bådene i kanalen som sejlede forbi. Kasper var hurtigt med på ideen og derefter gik det stærkt. Rune og Kristian var velkendte fælleskammerater fra tiden på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og dermed gode kandidater til den store udfordring. Udfordringens omfang skal ses i lyset af, at ingen af os på daværende tidspunkt vidste noget om sejlads, vi havde alle fire kærester og studie eller job, men kun begrænsede økonomiske midler at gøre godt med. Vi var i bund og grund lykkelige for det liv vi hver i sær var i gang med, men var samtidig overbevist om, at skulle denne drøm udleves skulle det være inden bryllupper, børn og andre forpligtelser ændrede mulighederne.
Kristian og Rune, hvoraf Rune tidligere også selv havde leget med tanken om en jordomsejling, var ikke længe om at give tilsagn og så var drømmen pludselig en realitet. Den 1. august 2006, godt og vel et år før den fastsatte afrejsedato fra Danmark, betalte vi alle fire et symbolsk beløb ind på en fælleskonto, som en officiel tilkendegivelse på vores engagement i projektet.

Sideløbende med fuldtidsjob og studie arbejdede vi målrettet på at realisere drømmen. En endeløs række af arbejdsopgaver blev udtænkt og udelegeret i et ambitiøst forsøg på at ruste fire absolutte landkrabber til bådkøb i udlandet og en sejltur over et af verdens største oceaner. Med andre ord var det en nødvendighed at vi skulle udvikle os fra 0 til 100 på skipperskalaen i løbet af et år.

Mange af opgaverne skulle vise sig at kræve grå hår i hovedet og mange timers arbejde – delvist på grund af, at ting tager tid og dels pga. at vi ikke havde den fjerneste anelse om hvordan opgaverne skulle løses. Et eksempel på den tidskrævende planlægningsfase er rutebestemmelsen. I første omgang, da ruten blev diskuteret på kajen ved Amaliehaven, var det tanken at rejsen skulle tage et år, og at det år skulle bringe os kloden rundt i Rasmus’ X-412 som han kort tid forinden havde købt med det formål at lære at sejle. Det skulle dog snart vise sig at være en næsten umulig opgave. De fleste bruger minimum to år på en jordomsejling og størstedelen af dem hævder at to år er alt for forhastet. Vi diskuterede derfor hvor vi gerne ville sejle og fandt hurtigt frem til at Stillehavet måtte være det foretrukne valg; det er verdens største ocean, kulturen i Stillehavet er kendt for at være venligtsindet og markant anderledes fra vestens kulturer, Stillehavet er kendt for at være et af klodens smukkeste hav-/ø-områder med massere af helt unikke oplevelser. Derefter gik bådsøgningen i gang og vi fandt ”drømmebåden” i New Zealand. Desværre viste det sig at sejlturen over Stillehavet fra New Zealand til Caribien er kendt som en af de hårdeste ruter man overhovedet kan vælge hvis man ikke skal sejle mod bølger, vind og strøm hele vejen. Vi måtte derfor endnu engang revidere ruten så den i stedet gik med vind og strøm fra Caribien, via Panama-kanalen til Australien og derfor også påbegynde en ny bådsøgning i Caribien.

Vi delte opgaverne ud og mødtes ca. en gang om måneden for at diskutere, koordinere og hygge, for selvom meget skal planlægges er det også vigtigt at det er sjovt, og at vi kommer godt ud af det med hinanden – et år er lang tid at skulle være sammen i medgang og modgang og en sejlbåd betyder ikke alene at man skal være sammen, det betyder at man skal være meget tæt sammen. Nogle gange var kæresterne med for at de også kunne lære hinanden og drengene at kende – hver i sær skulle de med i ca. to-tre måneder af rejsens ca. ti måneders sejlads.

Efter at have sendt hundredvis af mails til bådejere og mæglere i USA og Caribien fandt vi endelig en båd som vi troede var den helt rigtige – en MacGregor 65. Det blev derfor arrangeret at Rasmus skulle rejse til Curacao hvor ejeren ville fremvise båden og handelen kunne gennemføres. I al hast blev der arrangeret en flybillet (fire mellemlandinger den ene vej og fem på hjemvejen!) og Rasmus fik fri fra arbejde for at rejse derover. Desværre viste båden sig ikke at være egnet til formålet og Rasmus måtte derfor rejse hjem efter to døgn i Caribien (og fire døgn i alverdens lufthavne) med uforrettet sag. Derfra fortsatte bådsøgningen igen – dog var vi blevet en del klogere på hvad der er vigtigt i forbindelse med bådvalget når man skal på langfart.

For at tage ordentligt afsked med venner og familie arrangerede vi en stor afskedsfest i Allerup Gl. Have. Det blev langt mere omfattende og tidskrævende en først forventet idet ikke færre end 220 gæster meldte sin ankomst til spisning og fest. Afskeden trak ud til kl. 8.30 den følgende morgen – en stor tak til bandet Dementz for den sublime indsats og til gæsterne for et ordentligt farvel!

I den sidste uge op til afskeden var der for alvor hektisk. De sidste ting skulle købes, organiseres, pakkes og vi skulle tage afsked med vores nærmeste. Deruden flyttede Kasper og Marie ud af deres lejlighed på Østerbro, Kristian og Merete lagde sidste hånd på et nyt badeværelse i lejligheden i Odense, Rasmus og Nine overtog og flyttede ind i en ny lejlighed på Holmen og Rune flyttede alle sine ting hjem til sine forældre. Vigtigere end noget andet var imidlertid afskeden med kæresterne, så der blev brugt aftner og nætter på at få snakket de sidste ting igennem. Et år er lang tid at være væk fra hinanden.

I hele forberedelsesperioden havde vi stor gavn og glæde af en lang række foreninger og personer som vi gerne vil takke. FTLF (Foreningen Til Langturssejlernes Fremme), Gert Brügge, Margrethe Schaarup, Jesper og Camille fra ”Close Encounters”, Robert Rolfsted, KKE motorer, Jan Bertelsen fra S/Y Frigg, Mogens Iversen fra Jyske Bank og alle dem som har lagt rejsebeskrivelser på nettet og skrevet bøger om alle de mange oplevelser.

Nedenfor har vi tilføjet nogle uddrag fra vores logbog i perioden umiddelbart op til afrejsen:

17. august 2007 - Århus
Weekendsamling i Århus
Weekenden står på møde, arbejde og samtale med Margrethe om psykologien ombord på båden. Vi lægger pt. sidste hånd på festen som er ved at tage endelig form. Det bliver et brag af en fest i Allerup gamle have, med 200 spisende gæster. Flybilletterne er endelig købt til Miami, med afgang den 1. oktober kl. 8.15 fra Kastrup lufthavn og landing i Miami kl. 15.10 samme dag. Således forløb weekenden lynhurtigt og nu ser vi frem til at mødes fredag morgen, hvor de endelige ting omkring festen skal klargøres.

26. august 2007 - Odense
Efter festen
I går var en stor dag. Ikke blot fordi vi længe har glædet os til vores afskedsfest, men også fordi vi for første gang for alvor skulle afprøve vores organisatoriske samarbejdsevner inden rejsen påbegyndes! Festen forløb over alt forventning, og vi bilder os selv in at det kunne mærkes på både gæster og os selv. Heldigvis blev det ikke til seriøs regn før gæsterne havde opnået en promille tilstrækkelig til at synes det blot var en gave ovenfra, og heldigvis var der både nok af de helstegte pattegrise og drikkevarer i baren. Kasper sørgede tilmed for at holde baren åben indtil kl. var 8.30 om morgenen, og bidrog tilmed med den gestus at ligge sig til at sove på pengekassen derefter! I dag har de tømmermændsramte gæster, tydeligvist medtaget af nattens eskapader, pakket deres telte sammen (med undtagelse af Regin) og i et roligt smågrinende tempo forladt festpladsen for at køre forbi McDonalds og så ellers direkte hjem til en doven dag på sofaen. Imens har vi i det samme sløvende tempo fået pakket sammen og ryddet op, så Allerup Gl. Have er et uskyldigt familievenligt mødested. Vi var først hjemme i lejlighederne i Århus, Odense og Købehavn efter midnat.

Til sidst:
Tak til alle gæster for deres glædelige afsked med os fire inden vi drager af sted på vores livs største eventyr. Det var en sand fornøjelse at dele aftenen med jer, og det eneste vi fortryder, er at vi ikke nåede at give jer alle den fortjente opmærksomhed.

20. september 2007 - København
Det sidste møde
Vi mødtes i mandags hos Rasmus, hvor vi først holdte et kort møde med nogle af de mest hastende punkter. Hen på eftermiddagen fik vi besøg af Robert Rolfsted, som er selvstændig coach. Han gav os nogle nyttige redskaber til at sammentømre det teamwork, som skal fungere problemfrit (!) i løbet af det næste års tid.
Om aftenen fik vi besøg af Camille og Jesper, som har været ude og sejle med ”Close Encounters” i løbet af 2006. Over maden gik snakken livligt, og vi lov til at stille alle de spørgsmål vi kunne vride frem. De var enormt venlige og hjælpsomme, og derfor en meget stor hjælp for os. Det skal lige nævnes at Camille netop havde sendt hendes fortælling om turen i trykken og udkommer inden længe. Den hedder ”Land i sigte” og udkommer til efteråret.

Tirsdagen gik med at klare nogle af de opgaver, som stadig manglede afkrydsning af inden afrejsen. Vi kom bl.a. et stort skridt nærmere valget af båd, som må siges at være vores mest aktuelle punkt, men også medicinkisten og hjemmesiden blev arbejdet igennem.
Hen på aftenen tog vi over til Kasper, hvor vi begyndte at pakke alt det i kasser som skulle fragtes med fly. Det drejede sig om alt, fra bøger til harpunen, medicin, lagenposer og oppustelige globuser. Derefter spiste vi et overdådigt dansk måltid bestående af flæskesteg med rødkål. Vi nød det til fulde med tanken om, at det skulle blive sidste gang i lang tid, at vi spiste flæskesteg sammen.

Onsdag havde vi arrangeret et besøg hos Dennis fra K.K.E. motorer, der gennemgik en masse nødvendig viden omkring bådmotorer af den type vi regner med der kommer til at sidde i vores båd. Det viste sig også at være rigtig interessant, og vi kunne bruge en masse af de gode råd han diskede op med.
For at afslutte denne effektive og lærerige sidste samling inden lufthavnen, købte vi en pizza og satte os ned til den gamle mole ved KBH’s havn. Det viste sig her at dronningen også havde tænkt sig at kigge forbi – vel egentlig mest for at sige farvel til os, men åbenbart også fordi hun skulle ud og sejle en tur i hendes yacht!

29. september 2007 - København
Den sidste time
Vi venter nu spændt på afrejse om to dage, den 1. oktober fra Kastrup lufthavn. Siden vi mødtes sidst har vi alle fået de sidste praktiske ting ordnet og bruger den sidste tid med at komme på plads i lejligheder, opbevaringsrum og ellers bruge al den resterende tid med familie og kærester.

Det er med stor spænding, glæde og vemod, at vi nu skal af sted, da vi alle vil savne dem herhjemme i Danmark. Vi ved at det vil blive svært at sige farvel til familien i lufthavnen, tidligt mandag morgen, men vi glæder os dog til tiden i flyveren, hvor vi kan begynde at fokusere 100 procent på det, der venter forude.

Vi vil ligeledes mødes med journalist Bo Bæk Jensen, som skal følge vores tur fra sidelinien og herfra overtage indlæg på hjemmesiden. Vi takker af for her og siger vi ses om et år, Danmark.


Tilhørende fotos

Til forsiden